My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
Rollen som Account Manager

Account Manager hos Academic Work

Her deler vi alt, der kan være interessant at vide om rollen som Account Manager i Academic Work. Læs mere om arbejdsopgaverne, introduktionen, kompetenceudvikilingen og husk, at du altid kan kontakte os, hvis du vil vide mere!

Hvad laver en Account Manager hos os?

Som Account Manager hos os bygger du din egen stilling inden for Academic Work. Du leder efter potentielle kunder, skaber nye kontakter og sælger vikar- og rekrutteringsløsninger gennem personlige møder. Du bliver kundeansvarlig gennem hele samarbejdet og sørger for at kunden vækster gennem os. Sammen skaber vi job- og karrieremuligheder for folk i begyndelsen af deres karriere.

Vil du vide mere om stillingen? Send os en mail!

Provision for hver krone

Du arbejder med et budget, som du sætter med din Team Manager. Vi giver provision på hver eneste krone, som du sælger for, samt de indtægter som samarbejdet med dine kunder giver. Du arbejder løbende på at forbedre rentabiliteten af dine kunder og vælger selv, hvilke virksomheder, brancher eller forretningsområder du vil arbejde med.

Et indblik i hverdagen som Account Manager

Hør to af vores Account Managers fortælle om deres hverdag, kulturen og arbejdsmiljøet i Academic Work og få indblik i vores omgivelser i hjertet af København!

Vores kultur

Vores kultur er vores stærkeste argument

Det er svært at beskrive Academic Works kultur i ord. Vi kan forsøge at beskrive stemningen på kontorerne og alle de fantastiske ambitiøse (og skønne) kolleger, der arbejder her, men det siger stadig meget lidt om, hvordan hverdagen på Academic Work ser ud. En ting kan vi sige, og det er, at vi alle er enige om, at det hele handler om de mennesker, der arbejder her. Sammen er vi kulturen og på forskellige måder lever vi vores værdier: Share Energy, Show Heart og Beat Yesterday.

Academic Work kan lide sundhed og velvære!

På Academic Work opfordrer vi vores interne medarbejdere til en sund livsstil. Udover muligheden for at bruge 1 time af din arbejdstid pr uge på fitness, tilbyder vi også 2000 DKK årligt til wellnessydelser samt bedre priser på en række træningsfaciliteter.

Din ambition + vores støtte = Career Steps

Vi er overbeviste om, at ambition kombineret med de rette forudsætninger vil tage vores medarbejdere til hidtil usete højder. Viden er en konkurrencemæssig fordel i vores branche og derfor investerer vi meget i uddannelse, træning, udvikling og godt lederskab. Vi sætter stor pris på uddannelse af vores medarbejdere og ser det som nøglen til vores medarbejders udvikling og succes.

For at understøtte din ambition og få dig til at vokse, indgår du som Account Manager i et karriere- og fordelsprogram kaldet Career Steps. Der er præstation, ansvar, træning og fordele bundet sammen for at tage dig til det næste karrierestrin. At nå det næste niveau i karriereforløbet kræver, at du præsterer ud fra de satte mål og går på kurserne. At opnå et niveau belønnes med øget ansvar, øgede fordele og nye uddannelsesmuligheder.

Hvad siger vores Account Managers?

Vi har spurgt nogle af vores nyeste Account Managers om, hvad de har af tanker om deres stilling.

  • Hvad er det bedste ved at være Account Manager i Academic Work?
Philip

"Vi tror på, at vi er de bedste, for vi går ud at gør vores bedste hver dag!" - Philip

"Friheden, tilliden og troen på at i morgen bliver bedre end i dag. Jeg har aldrig været et sted, hvor friheden har været mere virkelig end hos Academic Work. Jeg troede oprindelig ikke, at et salgsjob ville være noget for mig. Jeg frygtede for at blive tvunget til at skulle udfylde rollen som en glat ål i et billig jakkesæt, hvis eneste formål var at sælge til alt og alle uden forbehold. Jeg kan dog med stolthed sige, at det er langt fra, hvad jeg har oplevet forventningen er hos Academic Work. Jeg er aldrig gået hjem med en dårlig smag i munden i min rolle som Account Manager. Kulturen og menneskerne er alt i Academic Work. Specielt, i rollen som Account Manager har både dine chefer og leverancen tillid til, at du reflekterer vores værdier, overfor nye såvel som gamle kunder. Vi tror på, at vi er de bedste, for vi går ud at gør vores bedste hver dag!"

Loui

"Academic Work har forstået, at kulturen kommer først..." - Loui

"Det bedste ved at være Account Manager i Academic Work er helt klar det sammenhold, der er i Account Manager-teamet. Her er der plads til både at stræbe efter at være den bedste, men samtidig tillader kulturen også, at vi kan dele glæden ved vores kollegers succes!
Academic Work har forstået, at kulturen kommer først, og hvis der er god trivsel på kontoret, bliver det direkte oversat til effektive og glade medarbejdere. Som Account Manager hos Academic Work får man et unikt indblik i det danske erhvervsliv og muligheden for at skabe et uvurderligt netværk opbygget af ledere i nogle af Danmarks mest spændende virksomheder.
"

Tugba

"Kulturen lægger fundamentet for dit arbejde..." - Tugba

"Definitivt kulturen! I en salgsrelateret stilling kan der være uendeligt mange fællestræk uagtet, hvilken virksomhed du arbejder hos. Det, der differentierer at være Account Manager hos Academic Work, er, at kulturen lægger fundamentet for dit arbejde, hvorfor dit arbejde hos Academic Work føles og er så unikt. Du lægger hjerte til dine kolleger, dine samarbejdspartnere og dit arbejde. Du er ikke kun ambitiøs for dig selv men også for andre – dit arbejde har en mening og en værdi for så mange parter, at det bliver en stærkere drivkraft."