Forberedelser til jobsamtalen

Sådan forbereder du dig inden jobsamtalen

Uanset om du er helt ny på arbejdsmarkedet, eller om du har meget erhvervserfaring fra tidligere, kan det altid føles nervepirrende at gå til en jobsamtale. Her har vi fremhævet gode råd til, hvordan du kan forberede dig til jobsamtalen. Nogle af rådene kan måske opfattes som en selvfølge, men de er ikke desto mindre vigtige at kende til.

Gennemlæs jobannoncen

Start med at læse det aktuelle stillingsopslag. Her finder du de egenskaber, som virksomheden søger, og du kan på den måde forberede dig på at komme med eksempler på, hvordan du besidder de pågældende kvalifikationer. Tag et kig på dit CV og din ansøgning igen, og tænk over, hvordan dine kompetencer og profil passer til på den pågældende stilling.

Sæt dig ind i virksomheden

Læs op på den virksomhed, du har søgt hos for at få en idé om, hvordan det er at arbejde der, og hvad du kan bidrage med til virksomheden. Tjek virksomhedens hjemmeside og sociale medier før du skal til jobsamtale, for at få et indtryk af virksomheden.

Forbered dine svar på spørgsmål til jobsamtalen

Jobsamtalen er en chance for dig at finde ud af mere om jobbet og vise din måske kommende arbejdsgiver, hvorfor du er den rigtige. Forbered spørgsmål, som du vil stille den rekrutteringsansvarlige, og tænk over hvilke spørgsmål, som rekrutteringskonsulenten kan stille dig. Det er vigtigt, at du reflekterer over, hvordan dine kompetencer spiller sammen med den stilling, du har søgt.

Vi har samlet en række typiske spørgsmål til jobsamtalen. Find dem i bunden af artiklen.

Forbered konkrete eksempler

Når vi holder interviews, bruger vi noget, der kaldes kompetencebaseret interviewteknologi. Det lyder måske lidt kompliceret, men det handler primært om, at vi tror på vigtigheden af at dine personlige kvaliteter passer godt sammen med det job, du leder efter. Derfor er det primært disse udvalgte personlige kvaliteter, som vi vil fokusere på i interviewet. Du vil hurtigt bemærke, at vi er nysgerrige efter at høre om situationer og lejligheder, du har oplevet før, hvor du har brugt disse forskellige egenskaber.

Forbered dig på at tænke på forskellige sitatuationer på forhånd, hvor du har brugt de personlige kvaliteter, der fremhæves i jobannoncen. Føler du ikke, at du har gode eksempler? Husk at det er bedre med noget end slet ingenting. Vi foretrækker, at du kommer med eksempler fra arbejdslivet, men hvis du mangler erhvervserfaring, kan du måske tage et eksempel fra et gruppearbejde i din uddannelse? Hvis der opstår et spørgsmål, som du ikke forberedte dig på, skal du tage dig tid og tænke dit svar igennem. Rekrutteringskonsulenten forventer ikke, at du reagerer på et sekund.

Hvordan skiller du dig ud?

Som ung og ny på arbejdsmarkedet kan det føles svært at konkurrere om stillinger på grund af manglende erfaring. Det er en god ide at forberede dig inden samtalen på, hvad det er, du kan, og hvad der gør dig speciel. Har du for eksempel arbejdet som frivillig? Fremhæv de kompetencer, som gør, at du skiller dig ud fra mængden.

Vær opmærksom på din påklædning

Tilpas det tøj til din virksomhed, du har søgt hos. Hellere tænk lidt for meget over det end omvendt, det signalerer, at du tager interviewet seriøst. Men det vigtigste er, at du har det bekvemt i tøjet.

Førstehåndsindtryk

En kliché, men sandt - kom til tiden. Allerhelst i god tid. En sen ankomst giver ikke et godt indtryk. Ved at være i god tid giver du dig selv også en chance for en god og rolig start og undgår at blive åndenød og stresset. Hvis du uventet ikke kommer til tiden, skal du ringe og undskylde for forsinkelsen. Sørg for at holde styr på navnet på den person, du skal møde - det viser, at du er forberedt. Hils høfligt med et fast håndtryk og se den person, du møder, i øjnene.

Træk vejret

Husk at den person, der interviewer dig, er professional og har stor forståelse for, at du kan være nervøs. Lidt nervøsitet viser bare, at du tager interviewsituationen alvorligt og er ivrig efter at give et godt indtryk. Brug den tid, du har brug for, for at besvare rekrutteringskonsulentens spørgsmål. Husk også at alle kan begå fejl under en jobsamtale eller sige ting, der kan opfattes som mærkelige eller irrelevante. En jobsamtale kan være nervepirrende, så hvis du gør det, skal du bare tage det roligt og forklare, hvad du virkelig mente. Det er okay at grine nervøse fejl væk.

Husk mad og søvn

Sørg for at have fået en god nats søvn, inden du skal til jobsamtale, så du er veludvilet og klar. Derudover er det også vigtigt at få noget at spise inden, så du har energi til at præstere.

Vær dig selv

Afslutningsvis er det vigtigste at huske på, at du altid skal være dig selv! Det kommer du altid længst med.

Hos Academic Work vil vi finde kandidater, som er et godt match til de forskellige virksomheder, og vi ønsker, at både kunden og kandidaten skal trives med hinanden. Derfor kommer du til at vinde meget ved at være dig selv fra starten!

Vidste du at...

Gennem Academic Work kan du oprette en jobagent. Det vil sige, at du får besked, når der dukker ledige stillinger på vores jobside, som matcher dine præferencer. Vi har hjulpet mange studerende og akademikere med det næste skridt i karrieren. Er du interesseret at få jobanbefalinger fra os? Det er nemt og smart!