My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
Hero image
Karrieretips

Linda - Når skæbnen fører dig til drømmejobbet

Kort efter at Linda afsluttede sin uddannelse fik hun et job hos et rejse- og eventbureau via Academic Work. Så ramte COVID, og branchen var en af dem, der blev hårdest ramt af pandemien. Der gik derfor ikke længe, før Linda fik at vide, at hun havde mistet sit job. Heldigvis kunne hendes Consultant Manager fra Academic Work hjælpe og i dag arbejder Linda som Financiel Assistant hos Quattro Mikenti Group i Helsinki. Nu, 13 måneder senere, fortæller hun os om, hvordan livets uforudsigelighed førte hende ned ad en karrierevej, som viste sig at være helt perfekt.

Hvordan ser en typisk arbejdsdag ud?

Vi har flekstid, så jeg starter min dag omkring kl. 8. Min første opgave er at gennemgå alle nye e-mails – de handler typisk om forespørgsler om fakturering og forskellige slags rapporter. Det tager omkring fem til seks timer. Efter frokost går jeg over til at lave kreditstyringsopgaver. Der gennemgår jeg vores åbne fakturaer og påminder dem, der skal påmindes. Gældinddrivelse er også en stor del af min dag. Efterhånden som virksomheden bliver større og større, er jeg sikker på, at det er noget, jeg kommer til at lave mere af i fremtiden. Og jeg nyder virkeligt at gøre det.

Hvordan endte du på denne karrierevej?

Jeg har gået på Helsinki Business College, hvor jeg studerede forretningsadministration, ledelse og drift. Mine studier fokuserede primært på regnskab, fakturering, økonomisk produktivitet, lønberegning og markedsføring. Før jeg gik i gang med at læse, arbejdede jeg som salgsassistent i fem år, så jeg var bekendt med emnerne. Men min uddannelse gav mig et virkelig godt fundament.

Da jeg arbejdede med salg, gik det op for mig, at jeg syntes, det var sjovest, når jeg udarbejdede rapporter og lageropgørelser. Nogle af mine kolleger spurgte mig, om hvorfor jeg ikke fandt en uddannelse med sådan en retning? Det var et par hektiske år, fordi jeg gik i skole om morgenen og formiddagen og arbejdede om aftenen og i weekenderne. Og når jeg ikke arbejdede i weekenderne, renoverede jeg min lejlighed.

Lige før jeg var færdig med at læse, gik jeg i gang med at lede efter mere generelle økonomimedarbejderstillinger, da jeg ikke troede, at jeg var klar til at specialisere mig. Jeg havde faktisk min første jobsamtale, samme dag som jeg blev færdig med min uddannelse, og den gik rigtig godt. Jeg startede på jobbet kort tid efter.

Hvilke aspekter at dit job kan du bedst lide? Hvad synes du er mest spændende?

Den bedste del er helt sikkert teamet, fordi jeg synes, at det er teamet, der skaber rammerne for mit job. Dit team er med dig på gode og dårlige dage. Bare at have deres støtte er en stor hjælp. Og at se resultaterne af vores organiserede arbejde er noget, der gør mig glad. Vi bruger mange forskellige programmer, og de ændrer sig hele tiden. Så det er aldrig den samme gamle rutine, hvilket gør jobbet spændende. Jeg har aldrig haft en dag, hvor jeg har kedet mig.

Det, der virkelig gør det interessant – fordi vi er en stor virksomhed – er, at hvis du begynder at kede dig, så kan du bare skifte til et andet økonomiteam. Det er skønt, at jeg ikke behøver at skifte til en ny virksomhed for at få nye opgaver. Selv internt i teamet kan vi bytte projekter for at prøve noget andet. Så da jeg forlod min første stilling på grund af COVID, var det faktisk en stor mulighed. Jeg var glad for jobbet, men det gik op for mig, at jeg ville arbejde i en større virksomhed, hvor der er stort fokus på samarbejde.

Hvilke hårde kompetencer skal man bruge i dit job?

De fleste opgaver kræver brug af Microsoft 365. Men jeg tror, at der er omkring 10 programmer, vi bruger til forskellige ting som løn, regnskab, projektstyring og så videre. Det er også en fordel, hvis du kender en smule til maskinteknik. Jeg forstår ikke så meget af det, men det hjælper mig med jobbet, da alle opgaver er baseret på det. Og en relevant uddannelse inden for blandt andet regnskab, fakturering og lignende er vigtigt for at få succes.

Hvilke bløde kompetencer kræves at få succes med dit job?

Evnen til at lære hurtigt. Der er altid nye opdateringer og ændringer af den software, vi bruger, så det er vigtigt, at du kan følge med. Jeg tror også, at det har været en hjælp, at jeg har salgserfaring, så det er ikke vanskeligt for mig at tale med kunderne, heller ikke om svære emner. Jeg har bemærket, at det for nogle medarbejdere i min branche kan være svært at tale med kunderne om de mere ubehagelige ting.

Og til sidst, hvilket råd har du til andre personer, der er ved at starte deres karriere?

Lad være med at planlægge for meget, for livet vil føre dig ned ad den rette sti. Og når du finder den, så vil alt være helt anderledes, end du planlagde. Men det vil være helt perfekt for dig.