My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
Hero image
For virksomheder

Nordea: Derfor investerer vi i young professionals

"Young professionals er vores fremtid; vores fremtidige ledere, vores fremtidige kreatører, vores fremtidige innovatorer".

Sådan lyder det fra Khuram Abbas Anjum, Head of Talent Acquisition hos Nordea. Læs mere om hans råd til, hvordan man tiltrækker morgendagens arbejdsstyrke - young professionals. Indsigter, han blandt andet har fra vores undersøgelse Young Professional Attraction Index (YPAI).

Når din virksomhed skal tiltrække nye medarbejdere, er det væsentligt, at du som arbejdsgiver arbejder aktivt med jeres employer branding. Fokus på dette giver din virksomhed en kæmpe fordel og viser, hvordan I differentierer jer fra jeres konkurrenter.

Der er mange måder, I kan arbejde med jeres employer branding på. Vores YPAI-undersøgelse er et godt værktøj, der hjælper dig til at blive en mere attraktiv arbejdsgiver. I YPAI præsenterer vi blandt andet de 25 mest attraktive arbejdsgivere ifølge young professionals. En virksomhed, som er at finde på toplisten i 2020, er Nordea. Vi tog derfor kontakt til Nordeas Head of Talent Acquisition, Khuram Abbas Anjum, for at blive klogere på, hvordan de arbejder mod at blive en attraktiv arbejdsgiver for young professionals:

Hvorfor er det vigtigt for dig tiltrække målgruppen young professionals?

"Young professionals er vores fremtid; vores fremtidige ledere, vores fremtidige kreatører, vores fremtidige innovatorer. Young professionals kommer med et klart sind og friske ideer, som hjælper virksomheden med at vokse og tilpasse sig den stadigt skiftende forretningskontekst. Det er derfor, vi investerer i dem".

Hvordan arbejder du langsigtet for at tiltrække young professionals?

"Vi har flere programmer, der giver bred erfaring meget tidligt i deres karriere. Vores Graduate-program giver young professionals et indblik i en række forretningsområder i løbet af det 2-årige program. Vores young professionals inden for ”Personal Banking” og ”Business Banking” har et uddannelsesprogram, der er designet, så de bliver de bedste til at håndtere kunder på en professionel måde. Disse programmer giver dem mulighed for at lære og vokse ved at afprøve forskellige områder og arbejdsopgaver. Det viser også, at vi går meget op i denne målgruppe, og vi investerer i deres fremtid".


Foto: Khuram Abbas Anjum ©Nordea

Hvordan arbejder du kortsigtet – f.eks. under en rekrutteringsproces – for at tiltrække young professionals?

"Vi har forskellige tilgange. Vi samarbejder med forskellige job boards for at annoncere vores jobs, men bruger også sociale medieplatforme til at skabe opmærksomhed om igangværende rekrutteringsprocesser. Vi går også til udvalgte karrieremesser for at øge bevidstheden".

Hvordan arbejder du for at tiltrække dine eksisterende young professionals, få dem til at fortsætte med at arbejde for dig og udvikle sig inden for din virksomhed, i stedet for at finde nye medarbejdere?

"Nordea har et utroligt dynamisk internt rekrutteringsmarked. Mere end halvdelen af vores åbne ledige stillinger er besat af interne talenter. Med tusinder af forskellige job i Nordea er der en mulighed for alle at finde deres næste skridt internt. Vores talentagenda handler om at fastholde vores interne talentfulde young professionals. Vi giver mennesker mulighed for at shine. Vores læringsagenda giver en række selvudvalgte træningsmoduler for selvlæring samt organiserede kurser, der er tilpasset folks individuelle og professionelle vækst. Og vores rekrutteringsfunktion arbejder utrætteligt for at lede efter interne kandidater til interessante jobmuligheder".

Interesseret i at tiltrække flere young professionals?

Hvert år gennemfører vi, i samarbejde med Kantar Gallup, undersøgelsen Young Professional Attraction Index (YPAI). Her kortlægger vi, hvad young professionals finder attraktivt i deres næste arbejdsgiver. Undersøgelsens formål er at hjælpe arbejdsgivere med at forstå, tiltrække og udvikle fremtidens stjerner. Download rapporterne, og lad indsigterne guide dig i at blive endnu mere eftertragtet arbejdsgiver.

Mere om YPAI

Er du nysgerrig på indsigterne fra YPAI-undersøgelsen fra 2020? Find mere information om undersøgelsen, download rapporterne og se et digitalt event om YPAI-resultaterne fra 2020 ved at klikke på linket nedenfor.