My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
Hero image

Få gavn af indsigterne fra vores YPAI-undersøgelse som young professional

Leder du efter et job, hvor du kan gøre en forskel og tjene gode penge? Er muligheder for professionel udvikling i dine tanker allerede inden din første arbejdsdag? Det er du ikke alene om! Vi har opsummeret højdepunkterne i dette års Young Professional Attraction Index (YPAI), så du kan se, hvad young professionals som dig værdsætter, når de leder efter en arbejdsgiver.

Læs mere om YPAI

Hvad er Young Professional Attraction Index (YPAI)?

Vi skabte undersøgelsen Young Professional Attraction Index (YPAI) for bedre at forstå, hvilke arbejdsgivere young professionals ønsker at arbejde for og hvorfor. Rapporten er baseret på undersøgelsessvar fra titusindvis af young professionals (over 14.500 i år!), og svarene fungerer som en kraftfuld bro mellem respondenterne og fremtidige arbejdsgivere. Vores årlige rapporter bliver læst af flere tusinde virksomheder på tværs af seks lande, og hjælper arbejdsgivere med at tilpasse sig de skiftende behov for fremtidens arbejdsstyrke.

Hvordan kan YPAI hjælpe dig?

Selvom vores YPAI-rapport primært er skabt til virksomheder, er det fuld af indsigter, som også kan gavne dig! At vide, hvad andre young professionals leder efter hos en arbejdsgiver, kan hjælpe dig med at finde ud af, hvad der er vigtigt for dig, når du søger efter din næste jobmulighed. Derudover kan det være gavnfuldt at vide hvad andre young professionals lægger stor vægt på et bestemt emne, hvilket giver dig selvtilliden til at tage disse spørgsmål op under rekrutteringsprocessen eller endda, når du er ansat.

Hvad viser de seneste resultater fra YPAI?

På trods af – eller måske på grund af – pandemien, er arbejdsmiljø og kolleger blevet de vigtigste faktorer for danske young professionals, når de skal vælge arbejdsgiver. Uanset om de arbejder hjemmefra, på kontoret eller en blanding af begge, ønsker de at opbygge positive relationer til kolleger og ledere i et miljø, der hjælper dem med at udføre arbejde på bedste vis!

Et formål er en vigtig faktor for young professionals, både i forhold til daglige arbejdsopgaver og i en større kontekst, når det kommer til miljø-, etik- og inklusivitetspolitikker i de virksomheder, de arbejder for. Det kommer derfor ikke som nogen overraskelse, at virksomheder involveret i grønne energiløsninger kom på listen over de mest attraktive arbejdsgivere.

Der var også en stærk tendens til at ville arbejde for stabile virksomheder, både den offentlige og private sektor, der har bevist, at de kan klare enhver forandringer – eller varianter – der måtte opstå. Det skader heller ikke, hvis lønnen og fordelene på arbejdspladsen også er gode (de kom selvfølgelig i toppen af listen i år igen!)

Og endelig, selv tidligt i deres karriere, er vækst og udvikling i højsædet: young professionals ønsker at have klare muligheder for faglig udvikling. Og de vil have ledere, der kombinerer mentorskab og ledelse, for at hjælpe med at guide dem på deres karrierevej.

Hvordan får du mest ud af indsigterne fra YPAI?

Vi håber, at indsigterne fra undersøgelsen kan inspirere dig, og måske endda hjælpe dig med at få et klarere billede af, hvad du søger hos din næste arbejdsgiver.

Stil dig selv følgende spørgsmål:

  • Hvad er vigtigt for dig, når du skal vælge arbejdsgiver? Kan du komme i tanke om nogle virksomheder, du særligt vil arbejde for baseret på disse parametre?
  • Er nogle parametre vigtigere end andre? Hvilke ting er nice-to-have, og hvilke er must-haves? Tænk ikke kun over, hvad der er vigtigt for dig, men også hvorfor. Dette kan være med til at give dig klarhed, når du skal vælge en virksomhed at arbejde for.

Der er mange måder at lære om en virksomhed, før du beslutter dig for at ansøge eller acceptere et jobtilbud. Her er et par forslag:

  • Besøg virksomhedens karrierehjemmeside (hvis de har én) for at få en fornemmelse af kulturen og fordelene.
  • Besøg virksomhedens hjemmeside og profiler på sociale medier for at få en fornemmelse af deres 'personlighed', og hvad de kan tilbyde.

Tips fra en Consultant Manager om, hvordan du tager spørgsmål op hos en arbejdsgiver

At lave din egen research kan give dig et godt billede af virksomheden og deres 'employer brand'. Den bedste måde at få svar på dine spørgsmål på er bare at spørge løs. Det kan virke skræmmende, men frygt ej. Eero Saine, Consultant Manager hos Academic Work, har nogle tips til at hjælpe dig med at føle dig tryg ved at tage de spørgsmål op, der betyder noget for dig under rekrutteringsprocessen eller med din nuværende arbejdsgiver.

Under rekrutteringsprocessen

  • Vær ærlig og åben. Hvis du kommer fra et sted med ærlighed og ægte interesse eller bekymring, vil dine ord blive godt modtaget.
  • Vær modig. Som YPAI har vist, er du sandsynligvis ikke alene med dine bekymringer. Så vær ikke bange for at tage de problemer op, der betyder noget for dig.
  • Men tag dem ikke op for tidligt. Det første interview er beregnet til at vise dine kompetencer, erfaring og personlighed. Brug den tid på at fokusere på dig og hvad du kan bringe til virksomheden. Ofte i det andet eller tredje interview handler samtalen om at hjælpe dig med at forstå virksomheden bedre. Dette er det perfekte tidspunkt at stille spørgsmål vedrørende politikker, kultur, ansættelsesvilkår osv.

Når du er ansat

  • Kontakt din direkte leder eller supervisor først. Hvis dine bekymringer omfatter din leder, så henvend dig til HR eller din Consultant Manager.
  • Vær ærlig og åben. At give udtryk for dine bekymringer er lige så vigtigt (hvis ikke mere) gennem hele din ansættelse, som det er under rekrutteringsprocessen.
  • Når du rejser en bekymring, så prøv også at komme med en løsning. Hvis du gerne vil have en lønforhøjelse, så lav research og kom forberedt med en foreslået lønstigning. At være løsningsorienteret er en færdighed, som arbejdsgiverne søger, så dette er en fantastisk mulighed for at demonstrere dine problemløsningsevner.