
Servicetekniker (Automation & Software) til Technicon
Er du teknisk stærk inden for automation og drift? Academic Work søger en Servicetekniker til Technicon, der transformerer manuelle processer til avancerede løsninger for pharma- og medtech-industrien.
TECHNICON A/S
Sjælland eller Fyn
ASAP
Fuldtid, Fuldtid med fleksible arbejdstider
Rekruttering
Mulighed for hjemmearbejde
Om stillingen
Som Servicetekniker hos Technicon bliver man en central figur i at sikre optimal drift og teknisk optimering hos virksomhedens kunder. Technicon bygger maskiner til blandt andet medicinalindustrien og medtech-sektoren, men løser også opgaver for en bred vifte af andre brancher. Da anlæggene bliver stadig mere avancerede, leder vi efter en profil, der har en holistisk forståelse for maskiner og en interesse for software-siden af automation. Vi søger altså dig, der har et grundlæggende kendskab til PLC, og som samtidig har den tekniske snilde til at udbedre mekaniske og elektriske komponenter.
Du bliver kundernes tekniske livline og Technicons ansigt udadtil. Du trives med en hverdag på landevejen og ude hos kunderne, hvor du får stor frihed under ansvar til at planlægge dine egne opgaver og løse tekniske udfordringer på stedet. Technicon er en innovativ frontløber inden for automationsteknologi, hvor der vægtes kvalitet og tværfagligt samarbejde højt. Selvom du arbejder selvstændigt i marken, bliver du en del af et dedikeret team, der er kendt for at løse selv de sværeste udfordringer. Hos Technicon dyrkes et miljø, hvor man aldrig står alene; du har altid et stærkt teknisk bagland i ryggen, som står klar med sparring og support ved komplekse problemstillinger.
Dine primære opgaver vil være på Sjælland, men da Technicon oplever vækst, skal man være indstillet på, at der også kan forekomme opgaver i Sverige og resten af regionen
Du bliver tilbudt
- Grundig oplæring og tryghed: Som ny medarbejder venter en grundig opstart med mindst 14 dages introduktion i Jylland. Den videre oplæring foregår hos eksisterende kunder på Sjælland, hvor der spares med både servicefolk og de projektdeltagere, der har udviklet anlæggene.
- Frihed og balance: En yderst fleksibel hverdag med base fra din bopæl på Sjælland eller Fyn. Technicon tilbyder en flexordning, der gør det muligt at tilpasse arbejdstiden.
- Attraktiv lønpakke: Fast månedsløn, pension, fritvalgskonto, sundhedsforsikring samt tillæg ved overnatning/lange dage.
- Professionelt udstyr: Du får stillet en fuldt udstyret servicebil (gulplade) til rådighed, som indeholder alt det nødvendige værktøj og hardware.
- Udvikling: Løbende efteruddannelse inden for robotteknologi og PLC-programmering efter behov.
Arbejdsopgaver
Som Servicetekniker er du ansvarlig for at vedligeholde og optimere kundernes automatiserede produktionsudstyr. Opgaverne inkluderer:
- Fejlfinding og reparation: Diagnosticering af akutte nedbrud med fokus på både software-logik (PLC) og hardware-komponenter (ca. 30%).
- Forebyggende vedligehold: Planlagte servicebesøg for at sikre maskinernes langsigtede stabilitet og drift. (ca. 30%)
- Commissioning: Deltagelse i afsluttende FAT og SAT sammen med projektteamet ved installation og test af nye anlæg. (ca. 20%)
- Dokumentation og rådgivning: Udarbejdelse af teknisk dokumentation (på engelsk) og identificering af optimeringsmuligheder gennem tæt dialog med kunden. (ca. 20%)
Vi søger dig, som
- Har en uddannelsesmæssig baggrund som automationstekniker, elektriker, maskinmester, robottekniker eller lignende.
- Har forståelse for PLC- og software-fejlfinding, så du kan læse koden og forstå maskinens logiske steps.
- Har praktisk erfaring med el-tavler og teknisk vedligeholdelse af automatiserede anlæg.
- Er bosat på Sjælland eller Fyn (Technicon har base i Hobro, men kundesegmentet for denne rolle er primært placeret på Sjælland).
- Taler flydende dansk og behersker engelsk på teknisk niveau (da dokumentation foregår på engelsk).
- Har gyldigt kørekort (Kategori B).
- Det er en fordel, hvis du har erfaring fra pharma- eller medtech-industrien og er fortrolig med de høje krav til dokumentation og procesforståelse, såsom GAMP5.
For at lykkes i rollen er dine personlige kompetencer:
- Samarbejdsvillig: Du ved, hvornår du skal søge teknisk sparring, og du værdsætter et tæt samarbejde med backoffice.
- Selvstændig og organiseret: Du trives med at planlægge din egen hverdag og evner at arbejde struktureret i marken.
- Omstillingsparat: Du bevarer overblikket og handler professionelt, når prioriteringerne ændrer sig pga. akutte kundebehov.
- Kvalitetsbevidst: Du leverer løsninger af høj teknisk standard og sætter en ære i at sikre kundens drift.
Vores rekrutteringsproces
Rekrutteringsprocessen varetages af Academic Work, og det er vores kundes ønske, at alle spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Academic Work.
Vores udvælgelsesproces er løbende, og annoncen kan blive lukket, inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi går videre til næste fase. Processen inkluderer to tests: en personlighedstest og en kognitiv test. Testene er værktøjer til at finde det rette talent til den rette stilling og sikre ligestilling, mangfoldighed og en fair proces.
TECHNICON A/S
Technicon er en af Danmarks førende leverandører af fleksibel automation og robotløsninger. De hjælper virksomheder – især inden for den krævende pharma-sektor – med at optimere produktionen gennem brugervenlig og avanceret teknologi.
Som medarbejder hos Technicon bliver du en del af en flad organisation med en uformel omgangstone, hvor "kollegerne frem for robotterne" er i centrum. Virksomheden vægter det gode arbejdsmiljø højt og sikrer, at ingen står alene med komplekse tekniske udfordringer. Læs mere om Technicons løsninger via https://technicon.dk/solutions
Get directly recruited to TECHNICON A/S
When you apply to this application, you will get hired by our partner. This means that you can relax while we take care of the application process.

Do you have questions about this job?
If you have any questions, please contact the recruitment team at info@academicwork.dk. Please specify the advert ID in your email: FKVT6E
