VI BYGGER SKOLER I ZAMBIA

"We are hoping for the best result out of this program so that we in the future can create not only a better Zambia, but a better Africa!" Jay Spirit, student at Kubala Girls

VIRKELIGHEDEN FOR MANGE BØRN I ZAMBIA 

Forestil dig, at du ikke kan læse eller skrive. Forestil dig, at al den viden, du har, er, hvad folk omkring dig har fortalt dig. Uden de rette forudsætninger og måske uden forældre, er chancerne for at få en uddannelse minimale – måske ikke-eksisterende. Dette er virkeligheden for mange børn i Zambia. Som et af verdens fattigste lande, lever mange børn i fattigdom og elendighed, mange af dem uden forældre. Vi tror og håber på, at uddannelse er med til at øge chancerne for, at disse børn kan få en bedre fremtid. 

HJÆLP TIL SELVHJÆLP 

Siden 2004 har Academic Work været engagerede i opførelsen af skoler for tusindvis af børn i det sydlige Zambia. Sammen med velgørenhedsorganisationen Response Network sponsorerer vi lokalbefolkningen i landsbyerne omkring Livingstone med materialer såsom mursten, mørtel og vinduesglas. Det er altså landsbybeboerne selv, der driver projektet og bygger skolerne. Vi synes, at det føles godt at hjælpe mennesker til at hjælpe sig selv. 

ÉN PROCENT GØR EN FORSKEL 

Hvert år giver vi en procent af vores overskud til skoleprojektet i Zambia. Vi kalder det the one percent movement. En procent er ikke meget for os, men for børnene i landsbyerne i Zambia betyder det utrolig meget. Fordi mange medarbejdere i Academic Work hver måned donerer en procent af deres løn, har over 1.000 forældreløse piger fået mulighed for at gå i skole via et separat sponsorprogram – the Kubala Girls. 

KLAR TIL AT STØTTE 

To gange om året rejser en gruppe medarbejdere til Zambia for at besøge skolerne, taler med landsbybeboerne og leger med børnene. Ud over at besøgene påvirker os dybt, håber vi meget, at de mennesker, vi møder i lokalområderne, forstår, at vi vil forsætte med at støtte deres projekter og bidrage til deres udvikling. Det her projekt er så vigtigt for disse menneskers fremtid. Vi tror på, at ved at fokusere på andres fremgang og udvikling, hjælper det os med at vokse som individer og ikke mindst som virksomhed. 

AMBITIONER GØR DET MULIGT 

Det er ambitioner, som har gjort vores projekt i Zambia muligt. Det begyndte med vores medarbejderes ambitioner, men uden de ambitiøse landsbybeboere havde det ikke kunne lykkedes. De er fast besluttet på at se deres børn fungere i et klasselokale. Lærerne, som underviser eleverne, er ligeledes fast besluttet på at se deres elever lære at læse og skrive. Uden ambitioner fra alle de involverede parter havde dette projekt ikke været muligt. Det inspirerer os, og vi tror og håber på, at vi kan gøre en forskel.

Tip en ven