20
Resultater
Lignende stillinger (2)
Er du frisk fra gymnasiet med et kommercielt mindsæt, og drømmer du om en fremtid i revisionsbranchen? Trives du i et ungt arbejdsmiljø, hvor der lægges stor vægt på både fællesskab og et fagligt højt niveau? Så kom og bliv revisortrainee hos inforevision!
Virksomhed: inforevision statsautoriseret revisionsaktieselskab
By: Søborg
Jobkategori: Økonomi / Jura / Indkøb
Omfang: Fuldtid, Fulltime
Startdato: 1 september
Opgavetype: Rekruttering
På vegne af inforevision leder Academic Work efter nye revisortrainees til deres kontor i Søborg. I jobbet som revisortrainee får du betalt en HD-uddannelse, som du tager sideløbende med dit arbejde. Derudover deltager du sammen med de andre revisortrainees i et omfattende internt uddannelsesforløb.
Du starter sammen med 6 andre revisortrainees, hvilket betyder, at du både i forbindelse med din HD-uddannelse og på arbejdspladsen har ligestillede at følges med. Dertil bliver du ud fra din personlighedstype matchet med en mentor, der skal fungere som din personlige og faglige sparringspartner hele vejen igennem. Din mentor er tidligere revisortrainee, så han eller hun kender din situation og kan hjælpe i din udvikling.
Hos inforevision er en af de grundlæggende værdier, at medarbejderne har gode rammer og trives på arbejdspladsen. Der er derfor stort fokus på fællesskabet og det sociale liv, hvor I som trainees bl.a. skal på weekendture i forbindelse med jeres opstart.
Du bliver tilbudt:
Efter endt HD-uddannelse står det dig frit for, om du ønsker at videreuddanne dig på kandidatniveau og tage en cand.merc.aud. Du vil samtidig også modtage fuld opbakning, hvis du ønsker at gå hele vejen mod titlen som statsautoriseret revisor. Det er kun dig selv og dine drømme der afgør, hvordan din fremtid ser ud, og du vil have fuld opbakning fra inforevision hele vejen igennem.
Dine arbejdsopgaver vil favne bredt, men vil følge din uddannelse og dit udviklingsniveau du er på. Du vil komme til at berøre og håndtere alle områder af revisor-rollen og blive oplært i revisionsverdenen fra første parket. Med andre ord er dette en glimrende mulighed for at opnå en masse relevant erhvervserfaring, alt imens du studerer.
Denne stilling er for dig, der har færdiggjort en HHX eller en anden relevant gymnasial uddannelse, der giver dig kvalifikationer til at blive optaget på HD 1.del. inforevision ønsker at få et fagligt indtryk af dig ud fra dine eksamenskarakterer, dog er det vigtigste, hvem du er som person og hvordan, du formår at tilgå et fællesskab. Du skal derudover have interesse i matematiske anliggender eller fag som f.eks. afsætning, matematik, virksomhedsøkonomi og finansiering. Ligeså finder du det tilfredsstillende at yde en god service, så dine kommende kunder føler sig respekteret og i gode hænder.
Anden information
Vores udvælgelsesproces er kontinuerlig, og annoncen kan lukke, inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi har flyttet frem til screenings- eller interviewfasen.
inforevision er et revisions- og konsulenthus i Søborg med 140 medarbejdere. De arbejder med klassiske ydelser som regnskab, revision og rådgivning, og har specialister ansat på områder som fx skat, moms og afgifter, køb og salg af virksomheder, it og optimering af økonomifunktionen.
Hos inforevision er gennemsnitsalderen lav, fagligheden høj og organisationsstrukturen flad. de arbejder meget i teams og på tværs i organisationen, hvilket giver en bred viden og et afvekslende arbejde, hvor du kan udvikle og udfordre dig selv. Hos inforevision sættes der pris på medarbejdere, der stiller spørgsmål og bidrager med idéer.
Gennem denne stilling bliver du rekrutteret direkte til vores kunde. Du kan bare læne dig tilbage, mens vi sørger for hele ansøgningsprocessen.