Jobsøgning

6 tips til at lande dit drømmejob

Som ny på arbejdsmarkedet kan det være fristende at skrue ned for ambitionerne af frygt for fiasko. Men at tænke småt fra begyndelsen vil kun begrænse dine resultater. Tænk stort, så tager du hurtigt det første skridt mod professionel succes. Med den rette forberedelse er det muligt at lande dit drømmejob! Læs videre for at se, hvordan du gør.

Identificér dit drømmejob

Inden du arbejder dig hen imod et mål har du brug for klare retningslinjer, og det kan være en udfordring. Husk, at løn ikke er alt, og gå i stedet efter en samlet pakke med gode ansættelsesvilkår og et godt arbejdsmiljø. Hvis du udelukkende fokuserer på lønnen, vil du hurtigt opdage, at din motivation aftager efter et par måneder.

Tænk på alle de positive faktorer ved dit studie eller en tidligere stilling. Hvilket arbejdsmiljø ville motivere dig til at stå op om morgenen? Gå efter et arbejdsmiljø, hvor du vil opleve trivsel og arbejdsglæde.

Få gode råd og feedback

Selv når du har fundet ud af, hvad dit drømmejob er, kan rejsen dertil virke skræmmende. Du er heldigvis ikke den første til at stå over for dette dilemma, og der er ingen bedre til at hjælpe dig på vejen end dem, der allerede har taget rejsen.

Kontakt andre i lignende stillinger, og spørg ind til deres erfaringer over en kop kaffe. Du viser engagement ved at spørge ind til stillingen, og de fleste vil gerne dele det, de er blevet klogere på og har lært undervejs.

Vær så velforberedt som muligt

Nu hvor du har et godt billede af vejen til dit drømmejob, er det tid til at vurdere, om du lever op til kravene. Mangler du nogen kernekompetencer? Styrk dine kompetencer med videreuddannelse eller kurser, hvor du kan arbejde med dine svagheder og booste dine styrker. En ekstra indsats nu kan hjælpe dig med at nå dit mål senere.

Find så mange virksomheder, der inspirerer dig, som du kan

Nu er det tid til at finde ud af, hvem du vil arbejde for. Udarbejd en liste over drømmevirksomheder, der inspirerer dig, og vær så ambitiøs som muligt. Hvad tiltrækker dig ved dem? Hvad har I til fælles? Når du har fundet frem til virksomhedernes nøglekvaliteter, er det gode chancer for, at du også kan finde dem andre steder. Det er en hjælp til at udvide din jobsøgning og finde så spændende, potentielle arbejdsgivere som muligt.

Vær opmærksom på detaljerne

Selvom du med sikkerhed kan sige, at du er det perfekte match til drømmejobbet, er det afgørende at få personen i den anden ende af rekrutteringsprocessen til at indse det. Det er afgørende, at dit CV er korrekt og opdateret, men det er ikke det eneste, rekrutteringskonsulenten kigger på.

Det er ingen hemmelighed, at arbejdsgivere tjekker ansøgernes sociale medier, så sørg for, at din profil på de sociale medier er i tråd med den måde, du ønsker at præsentere dig selv professionelt. Og husk at bruge tid og energi på at finpudse dine professionelle oplysninger på LinkedIn og din Academic Work-profil. Disse oplysninger kan være afgørende for, om du kommer til samtale til drømmejobbet.

Vær klar til at tage imod drømmejobbet

De mange forberedelser er afgørende, men timing er også en vigtig faktor. Det er nedslående at bruge sin tid til at blive professionel jobsøger, og så gå den ene annonce på jobsiderne igennem efter den anden - uden at finde noget interessant. Denne proces kan hurtigt blive udmattende og kontraproduktiv.

Måske finder du ikke drømmejobbet lige mede det samme, men ved at oprette en profil hos Academic Work kan du lade drømmejobbet komme til dig. Tag dig tid til at oprette en profil med dine jobønsker. Du går ikke blot glip af drømmejobbet, når det dukker op, men du sparer også tid, hvilket giver dig mere energi til at ramme plet med ansøgningen.

Held og lykke!

Del artikel