My profile
My profile
Academyexpand_more
For jobsøgendeexpand_more
For virksomhederexpand_more
Find medarbejdereexpand_more
Kompetenceudviklingexpand_more
Bliv en mere attraktiv arbejdsgiverexpand_more
Hvorfor Academic Work?expand_more
Guidesexpand_more
Om osexpand_more
Om Academic Workexpand_more
Bliv en del af Academic Workexpand_more
CSR og miljøexpand_more
Vilkårexpand_more
Kontaktexpand_more
YPAI 2020
For virksomheder

Sådan har COVID-pandemien påvirket unge danske talenters forventninger til arbejdslivet og arbejdsgiveren

Kolleger og arbejdsmiljø er blevet markant vigtigere for young professionals under COVID-19-pandemien sammenlignet med sidste år. Også forventninger til en god stabil økonomi gennem en rimelig løn rykker frem på de unge talenters liste.

Hvordan har COVID-19-pandemien påvirket unge danske talenters forventninger til arbejdslivet og arbejdsgiveren? Det giver undersøgelsen Young Professional Attraction Index (YPAI) et bud på – den er nemlig foretaget både i 2020 under COVID-19-pandemien og sidste år, dvs. før pandemien. 1.008 danske akademikere har deltaget i årets undersøgelse, som Kantar Gallup har lavet for Academic Work.

Kolleger og arbejdsmiljø er endnu vigtigere

Først og fremmest værdsætter talenterne stadig kolleger og et godt arbejdsmiljø mest af alt, når de søger efter en fremtidig arbejdsgiver. Kolleger og arbejdsmiljø var også vigtigt for flest sidste år (65%), men er ifølge undersøgelsen blevet endnu vigtigere i 2020 (73%).

– Vores fortolkning er, at kolleger bliver vigtigere i tider med usikkerhed, som vi oplevede i løbet af foråret med COVID-19-pandemi. Usikre tider skaber en større samhørighed, fordi alle er i samme båd, og fordi gode kolleger gør det nemmere at komme igennem usikkerheden og arbejdsdagen, siger Managing Director for Academic Work, Daniel Magnusson.

– Mange har under første bølge af pandemien ikke kunne være sammen med deres kolleger fysisk. Deres behov for at finde nye måder at samarbejde på og at tilhøre et fælles team er blevet vigtigere. Det kan være forklaringen på, at kolleger og et godt arbejdsmiljø er blevet endnu mere vigtigt for talenterne i årets undersøgelse, forsætter Daniel Magnusson.

Lønnen rykker op på listen

Den faktor, som tredje flest young professionals fremhæver hos fremtidige arbejdsgiver, er løn og goder (42%). Dermed er denne mere hårde værdi rykket tre pladser op på de unge talenters liste sammenlignet med 2019, hvor løn og goder var på sjettepladsen sjettevigtigst (44%).

– Ifølge målgruppen er en god løn en rimelig løn. Den skal være markedsbaseret og i tråd med lønninger til kolleger, der udfører de samme opgaver, har samme uddannelsesmæssige baggrund og performer på samme niveau. For mange young professionals er en gennemsigtig og klar lønpolitik en forudsætning for, at de føler sig tilfredse med deres løn, fortæller Managing Director for Academic Work, Daniel Magnusson.

YPAI 2020



– Derudover kan det tyde på, at COVID-19-pandemien og det usikre forår har påvirket Danmarks studerende og akademikere, så de prioriterer en god personlig økonomi og en retfærdig og stabil lønseddel højere, siger Daniel.
YPAI 2020

Vil du læse mere?


Hvilke parametre vægter young professionals højest i 2020? Download rapporten "Det vigtigste ved valg af arbejdsgiver", og bliv klogere på, hvordan du bliver bedre til at tiltrække de unge talenter.

Om Young Professional Attraction Index (YPAI)

Academic Work har sammen med Kantar Gallup skabt et moderne måleværktøj for arbejdsgivernes tiltrækningskraft blandt studerende og akademikere i begyndelsen af deres karriere – Young Professional Attraction Index (YPAI). 1.008 mennesker deltog i den danske del af undersøgelsen i 2020. Med hjælp fra YPAI ønsker Academic Work at inspirere landets arbejdsgivere til at opbygge relevante og stærke employer brands.

Læs mere om undersøgelsen her.