Back to job list
Advert ID: IUGTY9
Danske Bank

Kundeserviceagenter søges til Danske Bank

Hos Danske Bank arbejder du med udgående kundedialog med fokus på at etablere relevante møder for bankens rådgivere, hvor du gennem tillidsfuld og struktureret dialog afdækker kundens behov, samtidig med at du sikrer en professionel og ordentlig håndtering af kundehenvendelser.

Danske Bank

København

Opstart: 23. februar 2026

Fuldtid

Konsulent

Om stillingen

På vegne af Danske Bank søger vi servicemindede og resultatorienterede profiler, der trives i et travlt miljø med fokus på proaktiv kundedialog og mødebooking. I stillingen bliver du en del af et professionelt kundecenter, hvor du skaber kontakt til udvalgte kunder, afdækker potentiale og booker møder med bankens rådgivere, samtidig med at du håndterer kundehenvendelser på en professionel, empatisk og løsningsorienteret måde.

Du arbejder med både indgående og udgående kundekontakt, men hovedvægten ligger på udgående opkald, hvor du gennem dialog og tillid skaber næste skridt i kunderejsen. Rollen kræver, at du tager initiativ, arbejder struktureret mod klare mål og formår at kombinere service med resultatskabelse.

Du bliver en del af et stærkt team med høj faglighed og et tæt samarbejde, hvor videndeling og støtte i hverdagen er en naturlig del af kulturen. Du vil få alle de nødvendige værktøjer til at lykkes i rollen, herunder et struktureret onboardingforløb, grundig oplæring og løbende sparring. Du bliver klædt godt på til både arbejdsopgaverne og kulturen, så du kan føle dig tryg i rollen og fokusere på at skabe gode kundeoplevelser.

Arbejdsdagen foregår i et miljø med højt tempo, hvor struktur, præcision og god kommunikation er afgørende for succes. Stillingen giver dig værdifuld erfaring inden for kundeservice og bankverdenen og er en oplagt mulighed for dig, der ønsker at udvikle dine kompetencer.

Arbejdsopgaver

  • Foretage udgående opkald til udvalgte kunder med fokus på dialog, potentialeafdækning og mødebooking
  • Proaktivt skabe dialoger og opbygge tillid gennem telefonisk kontakt
  • Håndtere kundehenvendelser via telefon med fokus på service og kvalitet
  • Afdække kundens behov og skabe klarhed i dialogen med henblik på videre rådgivning
  • Guide kunderne videre til den rette løsning eller det rette møde
  • Dokumentere kundedialog og videregive relevant information internt
  • Bidrage aktivt til et stærkt samarbejde i teamet og på tværs af organisationen, herunder
  • Danske Bank med fokus på fælles mål og resultater

Vi søger dig, som

  • Trives med udgående kundekontakt og proaktiv dialog.
  • Har mod på at tage initiativ og “sparke døre ind” på en professionel måde.
  • Er serviceminded, men forstår at drive dialogen frem mod et konkret næste skridt.
  • Kommunikerer klart, tillidsvækkende og overbevisende.
  • Er god med mennesker og har lyst til at skabe positiv forandring.
  • Trives i et miljø med højt tempo og faste tidsintervaller.
  • Er omstillingsparat og vant til, at dagen kan ændre sig.
  • Har et growth mindset - du tør prøve, fejle og lære.
  • Kan følge fastlagte guides, men stadig skabe ægte tillid.
  • Har en naturlig lyst til at præstere og nå mål.
  • Taler og skriver dansk på højeste niveau og kan begå dig på engelsk.

Det er en fordel, hvis:

  • Du har erfaring med kundeservice over telefon og mail.
  • Du har erfaring med kundeservice inden for bank- og finanssektoren.

Vores rekrutteringsproces

Rekrutteringsprocessen varetages af Academic Work, og det er vores kundes ønske, at alle spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Academic Work.

Vores udvælgelsesproces er løbende, og annoncen kan blive lukket, inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi går videre til næste fase. Processen inkluderer to tests: en personlighedstest og en kognitiv test. Testene er værktøjer til at finde det rette talent til den rette stilling og sikre ligestilling, mangfoldighed og en fair proces.

Danske Bank

Danske Bank er en dansk multinational bank og den største bank i Danmark med hovedsæde i København. Banken blev grundlagt i 1871 og tilbyder et bredt udvalg af finansielle produkter og services til både privat-, erhvervs- og institutionelle kunder i Norden og internationalt, med over 5 millioner kunder i regionen. Danske Bank er en central aktør på det finansielle marked og har en lang historie i udviklingen af bank- og betalingsløsninger for både private og virksomheder.

Do you have questions about this job?

If you have any questions, please contact the recruitment team at info@academicwork.dk. Please specify the advert ID in your email: IUGTY9

Align Technology

Senior Marketing Manager – Owning the Nordic Market at Align Technology

Align Technology

Copenhagen

Full time

Recruitment

5 days ago