Back to job list
Advert ID: 6REAUQ
Academic Work Denmark A/S

Consultant Manager til Academic Work, København

Er du resultatorienteret og har du en naturlig interesse for mennesker og rekruttering? Trives du i en rolle, hvor tempoet er højt, og hvor din evne til at skabe relationer gør en mærkbar forskel? Hvis ja, så er denne stilling som Consultant Manager måske lige noget for dig!

Academic Work Denmark A/S

København

hurtigst muligt

Fuldtid, Fuldtid

Rekruttering

Mulighed for hjemmearbejde

Om stillingen

Som Consultant Manager hos Academic Work bliver du det professionelle bindeled mellem kandidater og kunder i en hverdag præget af stort ansvar og høj faglighed. Du får det fulde ejerskab over rekrutteringsprocessen fra A-Z, hvor du driver alt fra den indledende behovsafdækning hos kunden til den endelige ansættelse og den løbende opfølgning. Det er en rolle, der i høj grad forener det skarpe rekrutteringshåndværk med rollen som betroet rådgiver. Din succes afhænger af din evne til at skabe tillid hos både kunder, kandidater og konsulenter samt opbygge stærke relationer og engagere dig i dine konsulenters rejse.

Hos os er rekruttering ikke baseret på mavefornemmelser, men på hvad vi rent faktisk ved, der virker. Vi har transformeret vores proces gennem Evidence-Based Recruitment, hvilket betyder, at vi bruger videnskab og omfattende data til at se længere end blot kandidatens CV. Ved at vurdere potentiale i forhold til stillingens eksakte kompleksitet, sikrer vi det rette match på et objektivt grundlag, som skaber mærkbare resultater for vores kunder. Du bliver en del af et ambitiøst leverance-team, hvor vi sammen skaber vækst og udvikling, men hvor du samtidig har stor frihed til selv at præge dine resultater og din hverdag i jagten på det perfekte match.

Du bliver tilbudt

  • En attraktiv lønpakke, der kombinerer en fast grundløn med en ubegrænset provisionsmodel, samt pensionsordning og fritvalgskonto
  • Centralt beliggende kontor midt på Rådhuspladsen i København og et stærkt socialt fællesskab
  • Et grundigt onboardingforløb med tæt sparring og støtte fra din manager
  • 5 ekstra feriefridage (efter 9 mdr.)

Arbejdsopgaver

Rollen omfatter daglig ledelse af et konsulentteam, herunder talentudvikling, projektallokering og performance management. Du vil ligeledes være ansvarlig for at drive forretningsmæssig succes og sikre høj kundetilfredshed.

  • Eje rekrutteringsprocessen fra A-Z (kravprofil, annoncering, interviews og udvælgelse).
  • Præsentere de stærkeste kandidater for vores kunder og agere rådgiver i ansættelsesfasen.
  • Sikre mersalg og identificere nye muligheder i din portefølje.
  • Identificere og tiltrække specialistprofiler, bl.a. inden for Finance, Tech og IT, gennem opsøgende dialog og løbende pleje af eget kandidatnetværk.
  • Varetage personaleansvar for egne konsulenter gennem løbende dialog og opfølgning, herunder håndtering af administrative opgaver som kvalitetssikring af timeregistrering og fakturering.
  • Pleje og udvikle relationer til eksisterende kunder i tæt samarbejde med Account Managers.

Vi søger dig, som

  • Har erfaring med rekruttering
  • Har en relevant videregående uddannelse (f.eks. inden for HR, ledelse, kommunikation eller salg)
  • Besidder en stærk kommerciel forståelse og har erfaring med kundeservice eller B2B
  • Kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk
  • Er en stærk teamplayer, der trives med at nå fælles mål og fejre succeser

Det er en fordel, hvis du har

  • Erfaring med rekruttering fra Tech, IT og/eller Finance-området
  • Erfaring med opsøgende salg eller rådgivning
  • Kendskab til rekrutteringssystemer eller CRM-værktøjer
  • Tidligere erfaring fra en lignende rolle i bemandingsbranchen

Som person er du

  • Resultatorienteret og vedholdende: Du motiveres af ambitiøse mål og arbejder målrettet på at skabe vækst
  • Struktureret: Du bevarer overblikket i en travl hverdag og sætter en ære i at overholde deadlines
  • Ambitiøs: Du tænker forretningsorienteret og vil være den bedste til det, du gør
  • Relationsskabende: Du er udadvendt, lydhør og formår at sætte kunden og kandidaten i centrum

Vores rekrutteringsproces

Da vi tror på, at dine personlige egenskaber er mindst lige vigtige som dit CV, inkluderer vores proces to tests: en personlighedstest og en kognitiv test. Disse er værktøjer til at sikre ligestilling, mangfoldighed og en fair proces for alle ansøgere. Du starter processen ved at klikke på "Ansøg her!", hvorefter du modtager et link til testene. Vi screener kandidater løbende.

Academic Work Denmark A/S

Siden 1998 har Academic Work været på en utrolig rejse, og vi har nu plads til endnu flere ambitiøse kolleger. Vores kultur er fundamentet for alt, hvad vi gør, og er bygget på vores tre værdier: Share Energy, Beat Yesterday og Show Heart. Vi tror på at have det sjovt på arbejdet, sprede positiv energi og altid stræbe efter at blive bedre end i går. Som medarbejder hos os bliver du en del af en international virksomhed, der investerer i din udvikling og hylder de gode resultater.

Get directly recruited to Academic Work Denmark A/S

When you apply to this application, you will get hired by our partner. This means that you can relax while we take care of the application process.

people talking in front of computers

Do you have questions about this job?

If you have any questions, please contact the recruitment team at info@academicwork.dk. Please specify the advert ID in your email: 6REAUQ

Align Technology

Senior Marketing Manager – Owning the Nordic Market at Align Technology

Align Technology

Copenhagen

Full time

Recruitment

2 months ago