Back to job list
Advert ID: MBV6SA
DANICA PENSION, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB

Administrativ AML-medarbejder til Danica Pension

Vil du opbygge værdifuld erfaring inden for AML og finansiel administration? Som AML-medarbejder hos Danica Pension bliver du en vigtig del af et dedikeret team, der sikrer effektiv bekæmpelse af hvidvask.

DANICA PENSION, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB

København V, Danmark

1. november 2026

Fuldtid, Fuldtid (37 timer om ugen), som udgangspunkt 3 måneder med mulighed for forlængelse.

Konsulent

Om stillingen

På vegne af Danica Pension søger Academic Work lige nu virksomhedens næste administrative AML-medarbejder til et 3-måneders fuldtidsvikariat med potentiel mulighed for forlængelse.

Hos Danica Pension bliver du en del af et lille engageret team i AML Operations, der understøtter virksomhedens arbejde med at bekæmpe hvidvask. I denne stilling får du en grundig introduktion og oplæring, hvor din primære opgave bliver at varetage administrative, rutineprægede og veldefinerede AML- opgaver. I takt med at du opbygger erfaring og kendskab til feltet, vil du få mulighed for at påtage dig mere komplekse og varierende opgaver.

Du får en hverdag i tæt samarbejde med dygtige kolleger, hvor der lægges vægt på struktur, præcision og høj kvalitet i arbejdet. Rollen er oplagt til dig, der har stærke skriftlige kompetencer, er detaljeorienteret og har mod på at lære nyt inden for et centralt område i den finansielle sektor.

I denne stilling bliver du ansat gennem Academic Work og får din daglige gang hos Danica Pension. Du vil modtage mere information om de specifikke ansættelsesvilkår, hvis du går videre i processen.

Du bliver tilbudt

  • Grundig oplæring, introduktion og løbende sparring med erfarne kolleger.
  • En unik mulighed for at opbygge konkret erfaring med AML, administrative kontroller og dokumentation.
  • Et fleksibelt arbejdsmiljø i kontortiden med mulighed for hjemmearbejde.
  • Flotte og moderne kontorfaciliteter hos Danica i Danske Banks domicil - tæt på offentlig transport og kun 5 minutters gang fra Hovedbanegården.

Arbejdsopgaver

Dine arbejdsopgaver vil primært omfatte administrative kontroller og opfølgning, hvor du sikrer korrekt dokumentation i henhold til faste retningslinjer.

Dine opgaver vil bl.a. indebære:

  • Kontrol og godkendelse: Gennemgå og godkende kundeoplysninger efter faste procedurer og retningslinjer.
  • Kundekontakt: Kontakte kunder skriftligt og mundtligt for at indhente og opdatere manglende oplysninger og dokumentation.
  • Risikobaserede kontroller: Gennemføre risikobaserede kundekontroller på kunder i lav- og mellemrisikosegmentet.
  • Opfølgning: Følge op på sager, hvor centrale identifikationsoplysninger mangler eller skal opdateres.
  • Sagsbehandling: Sikre høj kvalitet og præcision i den administrative dokumentation og efterlevelse af forretningsgange.

Vi søger dig, som

  • Har stærke skriftlige og mundtlige formidlingsevner på dansk samt et godt øje for detaljen.
  • Arbejder struktureret, præcist og trives med at følge faste forretningsgange og retningslinjer.
  • Er vant til at arbejde i Office-pakken.
  • Er lærenem, nysgerrig, pligtopfyldende og tager ansvar for egne opgaver.
  • Har god forståelse for tal.
  • Trives med selvstændigt arbejde såvel som at samarbejde tæt med dit team.

Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende - det vigtigste er dit engagement, dit flair for tekstformidling og din grundige tilgang til administrative opgaver.

For at lykkes i rollen er dine personlige kompetencer:

  • Struktureret: Du bevarer overblikket og arbejder systematisk.
  • Ordentlig: Du har øje for præcision og overholder faste procedurer.
  • Ansvarlig: Du tager ejerskab over dine opgaver og følger dem helt til dørs.
  • Samarbejdsvillig: Du er hjælpsom, udadvendt i teamet og bidrager positivt til fællesskabet.

Vores rekrutteringsproces

Rekrutteringsprocessen varetages af Academic Work, og det er vores kundes ønske, at alle spørgsmål vedrørende stillingen rettes til Academic Work.

Vores udvælgelsesproces er løbende, og annoncen kan blive lukket, inden rekrutteringsprocessen er afsluttet, hvis vi går videre til næste fase. Processen inkluderer to tests: en personlighedstest og en kognitiv test. Testene er værktøjer til at finde det rette talent til den rette stilling og sikre ligestilling, mangfoldighed og en fair proces.

DANICA PENSION, LIVSFORSIKRINGSAKTIESELSKAB

Danica Pension er et af Danmarks førende pensionsselskaber. Hos Danica arbejder de for at skabe tryghed og økonomisk sikkerhed for deres kunder gennem hele livet. Som en del af Danske Bank-koncernen tilbyder de et professionelt og udviklende arbejdsmiljø med fokus på høj faglighed, stærke værdier og et godt kollegialt fællesskab i moderne rammer i København.

Do you have questions about this job?

If you have any questions, please contact the recruitment team at info@academicwork.dk. Please specify the advert ID in your email: MBV6SA

Turnpikes ApS

Enterprise Sales Executive

Turnpikes ApS

STØVRING, Copenhagen

Full time

Recruitment

1 month ago