Søg jobtype, område eller by

Vil du have tips om nye jobs? præcis efter de kommer ind? Opret en jobmail for denne søgning

ID: 14988213

Studentermedhjælper inden for logistik og supply chain søges til Unilever

Fakta
  • By: København, Ørestad
  • Omfang: Deltid, Hver tirsdag i ugen, med mulighed for flere vagter
  • Ansættelse: Vikarjob
  • Jobkategori: Logistik
  • Start tid: Hurtigt som muligt

Academic Work søger nu en studentermedhjælper inden for logistik og supply chain til vores kunde Unilever. Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning allerede i dag!

Info

Academic Work søger nu en studentermedhjælper til at assistere med koordinering og logistik i Ørestad. Jobbet er for dig, som er studerende på en relevant uddannelse inden for logistik, Supply Chain, marketing eller økonomi. Derudover har du mod på et job, der kræver stor selvstændighed og sans for koordinering. For den rette kandidat er der mulighed for et fast studiejob hos vor kunde Unilever, der er en af verdens førende virksomheder inden for dagligvarebranchen, og som sælger velkendte mærker inden for kost, hygiejne og personlig pleje. Du ansættes af Academic Work men vil have din daglige gang i Ørestad. Her vil du fungere som afdelingens assistent og varetage diverse opgaver inden for Supply Chain samt være med til at sørge for, at afdelingen fungerer optimalt. Du vil få en fast arbejdsdag om ugen, om tirsdagen, og du vil få muligheden for at få indgående indsigt i, hvordan en logistikafdeling drives.

Jobopgaver

Som studentermedhjælper bliver din primære arbejdsopgave at assistere logistikafdelingens øvrige kontormedarbejdere med diverse koordineringsmæssige opgaver i forbindelse med lagerflytning, opfyldning af lastbiler samt levering og modtagelse af varer. Derudover vil du skulle stå for kommunikation med lagerpersonalet og virksomhedens øvrige afdelinger i bl.a. Polen samt alt hvad der ellers måtte berøre afdelingen. Det er derfor vigtigt, at du trives med udfordringer, men også med rutine-opgaver som skal udføres for at få afdelingen til at fungere optimalt. Afdelingen er præget af højt tempo og stor effektivitet, og det er vigtigt, at du er beredt på en arbejdsdag med korte deadlines og dynamisk struktur. Det forventes, at du kan arbejde minimum 1 dag om ugen, og det skal være om tirsdagen.

Vi søger dig, som

* Er i gang med en relevant bachelor eller skal til at starte på din kandidat, gerne inden for Supply Chain, logistik, økonomi eller marketing med fokus på logistik. * Kan flydende Engelsk og enten Dansk, Svensk eller Norsk på skrift og tale * Har flair for koordinering og kommunikation * Er detaljeorienteret, grundig og struktureret og kan tage ansvar for egne opgaver Det er desuden meriterende at have tidligere erfaring med eller kendskab til SAP. Dette er dog ikke et krav. Det er essentielt, at du er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver, og at du trives med en arbejdsdag, der er meget rutinepræget, men hvor der også kan opstå uventede udfordringer. Du har uanet tålmodighed, når det kommer til at skulle udføre de samme opgaver igen og igen, og du har et særligt talent for at være den, der kan løse enhver situation med handlekraft og er ikke bange for at tage beslutningen, når det gælder. Som person er du servicemindet og kan agere afdelingens ”go-to” person, når der er brug for hjælp. Du forstår at prioritere dine arbejdsopgaver og har talent for at skabe struktur omkring dig, og du formår at overholde deadlines uden at miste overblikket. <h3> ANDEN INFORMATION </h3> * Start: Uge 23 * Omfang: Hver tirsdag i ugen, med mulighed for flere vagter * Arbejdstid: 8-16 eller 9-17 * Sted: Ørestad * Løn: Timeløn Søg stillingen via vores hjemmeside [www.academicwork.dk](www.academicwork.dk) Vi modtager kun ansøgninger via hjemmesiden. Har du spørgsmål kan disse henvendes til [info@academicwork.dk](mailto:info@academicwork.dk). Spørgsmål besvares hurtigst muligt inden for vores åbningstider. Inkludér gerne opslagstitel eller ID i emnefeltet, eller inkludér link til opslaget i mailen. Vi kalder løbende ind til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Vi gør opmærksomme på at opslag kan fjernes før eventuel ansøgningsfrist i det tilfælde at stillingen besættes. <h3> OM ACADEMIC WORK </h3> Vi er ‘Home of the Young Professionals’. Vi tilbyder jobs til studenter samt dem der har op til 5 års arbejdserfaring. Gennem os kan du arbejde som konsulent på et specifikt projekt eller stilling hos en af vor kunder, eller du kan ansættes direkte hos en af vores kunder via os. Se mere på www.academicwork.dk. Under din ansættelse hos Academic Work vil du have din egen dedikerede Consultant Manager som står til rådighed ved spørgsmål, understøtte din karriereudvikling og sikre dig gode arbejdsforhold på din arbejdsplads

Søg dette job

Ansøg nu. Indtast din mailadresse eller log ind via et socialt netværk.

Louise Johansson

Jeg er ansvarlig for denne opgave

Louise Johansson Eller en af kollegerne i rekruteringsteamet vil gladeligt svare dig louise.johansson@academicwork.dk Please specify advert-ID in your email: 14988213