Svar på interviewspørgsmål

  • Fortæl om dig selv.

Overvej på forhånd hvad der er relevant for intervieweren at høre og fokusér på at fortælle om de ting, der er relevante i henhold til den specifikke stilling.

  • Hvorfor søger du denne stilling?

Hvad var det specifikt, der fangede din interesse? Lyder arbejdsopgaverne sjove, ser du mulighed for at udvikle dig og lære noget nyt, har du en særlig interesse i det specifikke firma eller har du hørt at det er en god arbejdsplads osv.?

  • Hvorfor skulle vi ansætte dig?

Den rette kandidat skal kunne forklare hvorfor han eller hun passer til jobbet. Det kan være personlige egenskaber, kompetencer eller erfaring – det vigtigste er, at du tydeligt kommunikerer hvad firmaet vinder ved at vælge præcis dig til dette arbejde. Desuden kan du fremhæve på hvilken måde du vil blive motiveret af jobbet og på den måde gøre et godt arbejde.

  • Hvad er dine styrker?

Fokusér på at fremhæve egenskaber der står i relation til den specifikke stilling du søger, men fremhæv også dine gode egenskaber i almenhed. Fortæl f.eks. om tilbagemeldinger du har fået fra tidligere arbejdskolleger. En god måde at give vægt til det du siger er at give konkrete eksempler, der viser, hvordan disse styrker er kommet til udtryk. Det er en god måde at undgå, at det bare bliver tomme ord og klicheer.

  • Hvad behøver du at udvikle hos dig selv?

Her er det vigtigt, at du er ærlig og ydmyg overfor dine svagheder – ingen er fejlfri! Fortæl om hvordan du arbejder med at forbedre og udvikle dig selv. Fortæl hvilke mål du har med din personlige udvikling.

  • Hvorfor valgte du at studere det, du har studeret?

Forklar baggrunden til dine studievalg; var der en interesse tidligere, har din interesse ændret sig med tiden? Findes der valg, som du ville have truffet anderledes, hvis du kunne vælge i dag? Fremhæv også hvad du mener har været udfordrende med din uddannelse.

  • Hvad, synes du, er din hidtil største bedrift?

Tænk på at en stor bedrift kan være forbundet til arbejdslivet, men tilsvarende kan være studierelateret eller privat. Det vigtige er, at du kan forklare, hvorfor du vælger netop den bedrift.

  • Hvilke af dine tidligere erfaringer tror du, er mest relevant for denne stilling?

Fortæl om dine erfaringer, hvordan du har udviklet dem og forklar, hvordan de kan være nyttige i den specifikke stilling. Forsøg at identificere et potentielt behov hos virksomheden og stillingen, og forklar hvordan du kan møde dette behov.

  • Hvor god er du til at samarbejde?

Giv et eksempel på et godt samarbejde – fortæl hvad der var godt og glem ikke at være så specifik som muligt.  Fortæl også hvad din rolle var, hvilken rolle du normalt har i en gruppe, og hvordan det hjælper gruppen fremad.  I forbindelse med dette spørgsmål diskuteres det normalt også, om man helst vil arbejde alene eller i en gruppe – overvej hvad du mener er fordele og ulemper for begge arbejdsmetoder, og hvorfor du foretrækker den ene frem for den anden.

  • Hvordan håndterer du stress?

For at intervieweren skal kunne skabe sig et overordnet billede, er det vigtigt, at du er konkret. Fortæl om en situation du har befundet dig i, der har været stressfyldt.  Hvad skete der, og hvordan håndterede du det? Forsøg at være tydelig når du beskriver hvordan du føler dig når du er stresset, og hvordan du oplever stress.

  • Har du nemt ved at tage ansvar?

Fortæl om et tilfælde hvor du har taget ansvar – det kan dels være et eget ansvar men også over for andre, f.eks. ved projektarbejde i skolen eller på tidligere arbejdspladser.  Fortæl også om hvordan dit forhold til ansvar er – påvirkes du af meget ansvar, vil du have meget ansvar fra starten eller vokse med rollen og ansvaret?

  • Fortæl om en fejltagelse du har gjort.

Fortæl om hændelsen – hvad skete der? Her er det vigtigt at fremhæve, hvilke erfaringer du fik, og hvordan det har påvirket dig som person.

  • Fortæl om en konflikt du har været delagtig i.

Genfortæl hvad der forårsagede konflikten. Hvad resulterede konflikten i? Løste den sig – hvis ja, på hvilken måde? Her er det vigtigt at fremhæve den rolle du selv tog for at løse konflikten og reflektere over om du fik nogen lærdom fra hændelsen.