Rekrutteringsprocessens 8 trin
- Kravprofil – Når Academic Work har fået en rekrutteringsopgave, får en af vores erfarne rekrutteringskonsulenter ansvaret for den aktuelle ansættelse. Ved rekrutteringskonsulentens første møde med kunden opstilles en kravprofil ud fra formelle krav til kompetencer. Derudover vælges fem centrale egenskaber, der løber som en rød tråd gennem hele rekrutteringsprocessen.
- Annoncering og søgning i database – Når kravprofilen er sammensat, skriver rekrutteringskonsulenten en stillingsannonce, som offentliggøres på vores jobliste samt på diverse jobsites. Ud fra de formelle krav foretages også søgninger i vores CV-database, og jobtilbudene sendes til de kandidater, der passer til kravprofilen.
- Udvalg – De kandidater, som vil søge stillingen sender deres ansøgning via vores hjemmeside, og rekrutteringskonsulenten gennemgår ansøgningerne. Ud fra disse vælges et antal kandidater til interview hos os på vores kontor.
- Interviews – Rekrutteringskonsulenten gennemfører interviews med de udvalgte kandidater. I de tilfælde, hvor kunden ønsker det, foretages også tests.
- Anbefalinger – Når interviewet er gennemført, kontakter rekrutteringskonsulenten de referenter til anbefalinger som kandidaterne har angivet. Formålet er at sikre, at kandidaterne har været ærlige i deres beskrivelse af sig selv. Rekrutteringskonsulenten får også mulighed for at opklare eventuelle spørgsmål, der kan være opstået under interviewet.
- Præsentation af kandidater – Når interviews, eventuelle tests og tjek af anbefalinger er afsluttet, bliver kandidaterne præsenteret for kunden under en samtale mellem rekrutteringskonsulenten og virksomheden.
- Valg af slutkandidat – Et antal slutkandidater indkaldes derefter til interview hos kunden. Afhængig af hvilken stilling der er tale om, møder kandidaten en eller flere personer ved kundeinterviewet. Efter at kunden har mødt et antal kandidater, tager han eller hun sin beslutning, og den som bliver valgt, bliver så ansat direkte af kunden.
- Opfølgning – Efter at rekrutteringen er afsluttet, følger vi op, dels med kunden og dels med den, der er blevet rekrutteret, for at sikre, at alt fungerer godt.
Vil du se nogle af vore ledige stillinger til fastansættelse? Så klik her!