Et land med mange muligheder
Zambia er beliggende i det sydlige Afrika og grænser op til Kongo-Kinshasa, Tanzania, Malawi, Mozambique, Botswana, Namibia og Angola. Det er et land med gode økonomiske forudsætninger, blandt andet vigtige kobberminer og frugtbar jord. Dog er fattigdommen et stort problem, og den er delvist resultatet af korruption og skrøbeligt demokrati. Som i mange andre afrikanske lande har HIV/Aids-epidemien forværret situationen. En femtedel af befolkningen lever i dag med HIV/Aids, og epidemien påvirker hele samfundet. (kilde: Sida)
Zambia står overfor mange udfordringer for at nå frem til millennium-målene og halvere landets fattigdom inden 2015. Der findes dog en vilje og en enorm kraft hos det zambianske folk til at demokratisere landet yderligere. Selve engagementet hos folket var vældig tydeligt, da vi besøgte de forskellige byer. At udvikle og gennemføre flere projekter, som har til formål at yde hjælp til selvhjælp, tror vi, er en nøglefaktor for at nærme sig millennium-målene i Zambia.
Korte fakta om Zambia
- Størrelse: 752 000 km2
- Hovedstad: Lusaka
- Sprog: Engelsk som officielt sprog, ca. 70 andre sprog
- Befolkningstal: 11,5 millioner
- Forventet befolkningstal 2015: 13,8 millioner
- BNP per indbygger: 1023 USD
- Gennemsnitlig levetid: 40,5 år
- Børnedødelighed per 1000 børn: 182
Læs mere om Zambia.