i et studierum…
Det hele begyndte i 1990, da tre studerende i Sverige fik en idé – en idé, der var for god til at lade ligge! Forretningsideen gik ud på at føre studerende, som ville arbejde ved siden af deres studier, sammen med virksomheder, der havde behov for medarbejdere på deltid. Fra at have været et lille og lokalt firma med deltidskonsulenter, har Academic Work i dag virksomhed i Norge, Finland, Danmark, Sverige og Tyskland.
Nordens største arbejdsgiver for studerende
Vi er stolte over at kunne sige, at vi i dag er Nordens største arbejdsgiver for studerende. Med vores store erfaring, specifikke kendskab til målgruppen og gedigne kandidatbase kan vi matche virksomhedens personalebehov optimalt med unge, ambitiøse og kompetente medarbejdere. I dag arbejder flere hundrede personer internt, og vi er altid på jagt efter nye medarbejdere, som vil være med på vores rejse!
International Ekspansion
En milepæl var, da vi i Januar 2007 åbnede kontor i Oslo, og derefter har den internationale ekspansion bare fortsat! Academic Work startede sin virksomhed op i Finland og Tyskland knapt et år efter, at kontoret i Norge blev åbnet, og endnu et kontor blev åbnet i løbet af efteråret 2008. Denne gang var det i Danmark, og dermed har vi taget endnu et skridt mod at blive verdens største vikar- og rekrutteringsbureau for studerende og unge akademikere!