bemandingsprocessens 6 trin
- Behovsanalyse – Når en kunde har et personalebehov, sammensætter han eller hun en kravprofil i samarbejde med en Consultant Manager (CM) på Academic Work. I profilen bliver kundens behov identificeret, det tidsmæssige behov samt kravene til kvalifikationer og kompetencer.
- Udvalg – Kravprofilen ligger desuden til grund for søgningen efter egnede kandidater. CM skriver en stillingsannonce, som offentliggøres på vores jobliste på hjemmesiden, foretager søgninger i vores CV-database og sender mails til de kandidater, der matcher kravprofilen. For at kunne søge et job kræves det, at kandidaten har registreret sit CV på vores hjemmeside, og alle ansøgninger går til den ansvarlige CM. Der foretages et udvalg blandt ansøgningerne, og et antal kandidater indkaldes til interview.
- Interview – Det første interview foretages af CM, og kandidaterne kommer til Academic Works kontor. Når samtlige kandidater er interviewet, gennemgår CM dem med kunden og fortæller om de forskellige kandidater.
- Valg af konsulent - De kandidater, som bedst passer til kundens ønsker, går derefter videre til præsentation hos kunden. Antallet af kandidater, der præsenteres hos kunden, varierer, men oftest er det 2-3 stykker. Det er altid kunden, som tager den endelige beslutning, om han eller hun vil leje kandidaten eller ej.
- Besat stilling – Når kunden har besluttet hvem af kandidaterne der får opgaven, underskriver konsulenten en ansættelseskontrakt med Academic Work. Det betyder, at det er os, der er konsulentens arbejdsgiver, og det er os, som har ansvaret for arbejdsgiverafgifter, lønudbetaling, feriepenge, osv. Konsulenten skal derefter på et introduktionskursus for at sikre, at han eller hun har al information om, hvordan det er at arbejde som konsulent, og hvordan man skriver tidsrapport.
- Opfølgning - I løbet af opgaven har CM løbende kontakt med konsulenten. Afhængigt af opgavens længde er der flere eller færre møder, men for de konsulenter, som arbejder løbende, møder man kontinuerligt sin CM på arbejdspladsen. Derudover arrangerer Academic Work diverse aktiviteter uden for arbejdstiden for sine konsulenter.
Læs mere om vores ledige stillinger her.